Byd vores nye kollegaer velkommen

Emma Louise Philipsen er kommet til os som kørselsleder i kran-grab/containerafdelingen. Emma startede i slutningen af marts. Hun har en baggrund som både chauffør, kørselslederassistent og disponent. Hun har arbejdet med disponering hos Transport Danmark og City Container. Som chauffør har hun kørt hos MSG Transport og Vejby Cementstøberi.

Camilla Wuust er startet som kørselssupport i vores volumenafdeling. Camilla har arbejdet i syv år hos Andel Energi, hvor hendes opgaver blandt andet har været koordinering, procesoptimering og intern og ekstern kommunikation med fokus på effektivisering og kvalitetsløft af kundevendte processer. Hos Hilti har hun efterfølgende arbejdet med lignende opgaver, men da virksomheden er flyttet til Malmø, har Camilla søgt nye udfordringer.

Simon Jacobsen gennemførte i januar et 12 ugers praktikforløb hos os og gjorde det så godt, at han nu er ansat tre dage om ugen sideløbende med sit studie. Simon læser til logistikøkonom på KEA, og fra juni starter han på fuld tid som kørselsleder ved e-bordet.

Vi kan desuden med glæde fortælle, at vi har ansat Thomas Clausen som leder af vores nye kran-grab/containerafdeling. Thomas startede hos os den 1. maj.

Thomas har kørt lastbil i knap 20 år – blandt andet som slamsuger- og tankbilchauffør samt mange år med kranlastbiler. Herefter har han arbejdet som disponent i otte år hos henholdsvis Maximus Kran- & Specialtransport, Karl Thygesen & Søn og senest hos SCT inden for kran- og specialtransport. Derudover er han uddannet i ledelse og har haft ledelsesansvar.

Vi glæder os til, at han starter, og håber, I vil tage godt imod ham.

5

.

May 2026

Tilmeld dig nyhedsbrevet og

modtag de seneste nyheder

Tak for din tilmelding!

Tjek din indbakke (og eventuelt spam-filter) for en bekræftigelsesmail fra os, og klik på linket for at afslutte din tilmelding.
Ups! der gik noget galt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af alle de seneste nyheder inden for vores branche. Du kan altid afmelde dig igen.