Vi er godt i gang med udvidelsen af Øresundsmotorvejen, som vi udfører for Munck Havne & Anlæg.
I år er fokus på hele midtersporet på den cirka 7 km lange strækning. Efter planen skal arbejdet på midtersporet være færdigt omkring 1. december. Herefter ligger projektet stille hen over vinteren, indtil vejret igen tillader arbejdet i 2027.
Derefter går vi i gang med sidesporene, og hele motorvejsprojektet forventes at stå færdigt ved udgangen af 2027.Projektet indebærer blandt andet bortkørsel af cirka 230.000 tons jord samt levering af omkring 200.000 tons materialer af forskellig slags. Heraf udgør cirka 80.000 tons slagger – et restprodukt fra forbrænding af husholdningsaffald, som kan genanvendes som materiale i anlægsarbejdet.
På grund af de begrænsede pladsforhold bliver hovedparten af transporterne udført med 7-akslede kærrelastbiler med sidetip. Det stiller store krav til planlægning og koordinering, så vores disponenter knokler for at få kabalen til at gå op og sikre, at vi lever op til kundens ønsker.






