I februar måned påbegyndte vi installationen af solceller på taget af vores hovedkontor i Roskilde. Næsten hele tagfladen er nu udstyret med solceller som en del af vores ESG-strategi for at reducere vores CO2-udslip. Denne installation vil halvere vores forbrug af konventionel strøm på Gammel Marbjergvej. Arbejdet er nu afsluttet, og vi afventer blot myndighedernes godkendelse til ibrugtagning.